Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marianne Agger

Kort om bogen

Frode og Frida er på stranden med Fridas far. Frode og Frida bliver uvenner, men heldigvis kan de begge sige undskyld. Sød papbog til børn fra 1-3 år

Beskrivelse

Tre små, kvadratiske bøger i pap om de to venner Frode og Frida. I "Frode og Frida siger undskyld" er de på stranden, hvor Frida bliver sur over, at hendes far og Frode ikke vil grave i sandet sammen med hende. Så kaster hun sand på Frode, der gør gengæld, og de bliver begge kede af det. Men de bliver venner igen. I "Frode og Frida gør rent" vil de gøre huset rent. De gør det så godt, de kan. Mon far bliver glad for deres hjælp? I "Frode og Frida sætter plaster på" falder Frida og slår sig, da hun går tur med elefanten i klapvognen. Heldigvis kommer Frode med plaster til både Frida og elefanten. Emelie Andrén har bl.a. lavet Petras politibilog Lisa Moroni bl.a. Plings skat

Vurdering

Søde bøger med tre små hverdagsdramaer for de mindste billedbogslæsere, der tager udgangspunkt i et helt almindeligt børneliv. Teksterne er enkle, korte og rammende, og de fine tegninger supplerer dem godt. Papsiderne virker solide

Andre bøger om samme emne

Bøger som Bo & Bella - søskende og bedste vennerog Totte og Lotte leger indeer i samme stil

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier