Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

Kigge-finde billedbog om de småkravl du finder i haven og naturen. I solidt pap, som kan bruges fra 1-4 år

Beskrivelse

Med tværsnit af forskellige levesteder for insekter og andet småkravl i natur og have. 7 opslag, hvor man besøger levesteder som skov, dam og kompostbunke, og i tværsnit af biotopen ser alle de dyr, som lever der og deres udvikling fra æg til fuldvoksen. Bogen er gennemillustreret i farver, og man kan kikke ind i træstammer, ned i underjordiske gange og ind i skovmyrernes store bo og se, hvordan dyrene lever her. På hvert opslag er der et felt med ting, man skal lægge mærke til og finde på det store opslag. Det kan være en myre med en død edderkop eller mariehøns og ildtæger. De fleste dyr kender mange børn, selv om der også er mindre kendte arter som skræppetæger og rygsvømmer. Bogen sidste opslag beskriver dyrenes udvikling mere detaljeret. Forfatteren har tidligere udgivet den lignende Kig og snak om dyreunger

Vurdering

En udmærket og flot illustreret findebog for dyreinteresserede små børn. Myldrebilledfunktionen er bogens hovedfokus, meget reel viden får de ikke med sig, da det sidste opslag er for svært for dem, og resten af bogen ikke har meget tekst

Andre bøger om samme emne

For de yngste findes der også  Kom og kig på småkravl og blomster, som har mange arter med. Søg og find blandt dyrene er også en dyrefindebog, men har både pattedyr, fisk og fugle med

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier