Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Omfattende grundbog om guder og gudinder i den nordiske mytologi. For voksne læsere, fx religionsvidenskabsstuderende, der ønsker detaljeret og forskningsbaseret viden om de nordiske guder

Beskrivelse

Forskningsbaseret bog, der er opbygget med en introduktion bestående af: Forord, en udtaleguide, forkortelsesliste og ordliste. Derefter følger indledningen, der sætter bogen ind i den forskningsmæssige ramme efterfulgt af kapitler om myter, religion og tro, kilder (både litteratur, runer og arkæologi) samt "et kort overblik". Derefter følger bogens gennemgang af guder og gudinder. Hver gud og gudinde gennemgås ud fra de kilder, der er til rådighed om den pågældende guddom, og hvert gudekapitel afsluttes med en sammenfatning og en noteliste. Bogen har en fyldig litteraturliste

Vurdering

Meget flot bog med smukke illustrationer/arkæologiske fund. Bogen er utrolig velunderbygget og vil blive et hovedværk for studerende i norrøne studier/religionsvidenskab. Forfatteren nævner selv flere gange, at hun bryder med tidligere opfattelser af guderne og præsenterer ny forskning - dette gøres meget overbevisende

Andre bøger om samme emne

Forfatteren anbefaler disse værker, men påpeger, at hendes forskning er nyeste skud på stammen: Nordboernes gamle religion : fortællinger fra edda, saga og kvad og I begyndelsen var skriget : vikingetidens myter om skabelsen

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier