Lektørudtalelse
Forfatter : Therese Bjerre Ekman
Kort om bogen
Carl Mørck og hans assistent, Assad, skal opklare en sag der fører tilbage til kvindehjemmet på Sprogø. Bearbejdet udgave af 4. bind i serien om Afdeling Q. Del af serien "Læselyst" for læsesvage unge og voksne
Beskrivelse
En gammel sag fra 1987, hvor 5 mennesker forsvandt samtidig, lander hos afdeling Q. Sagen har noget at gøre med de unge kvinder der blev anbragt på Sprogø i 1950'erne. Samtidig dukker en anden gammel sag op, som Carl Mørck er personligt blandet ind i. Carl og hans kolleger Rosa og Assad får travlt, og da der går politik i sagen, bliver Carls og Assads liv sat på spil. Desuden giver Carls privatliv også nok at tænke over. Skriften er forholdsvis stor, og kapitlerne er korte. På de første sider finder man en liste over personerne i bogen. Bogen har en QR-kode med link til en lydbogsudgave. Bogen har lix 20
Vurdering
Denne lette udgave er velskrevet og spændende. Historien om pigerne fra Sprogø er barsk. Stemningen og den tørre humor fra den originale udgave er ret godt bevaret. Bogen kan læses, selvom man ikke har læst de andre i serien
Andre bøger om samme emne
De første tre i serien findes også i let udgave: Kvinden i buret, Fasandræberne og Flaskepost fra P. Deadline er også en letlæst krimi