Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Stine Bille

Kort om bogen

Her kan du læse om danske piger, der er rigtig dygtige til e-sport. Flere og flere piger er begyndt at blive professionelle gamere inden for forskellige spil, fx CS:GO, League of Legends og Fortnite. For de 8-10-årige

Beskrivelse

Begge bøger præsenterer deres emner over opslag af to sider, hvor den ene side er et billede, og den anden side en tekst sat i korte afsnit. I bogen "Kvinder i sport - fodbold" hører vi om flere danske kvinder, der klarer sig godt inden for fodbold. Man kan læse om det danske kvindelandshold i fodbold og om fx Pernille Harder, der er blevet kåret til verdens bedste kvindelige fodboldspiller i 2020. I bogen "Piger, der gamer" bliver flere dygtige danske kvindelige gamere præsenteret samt Sasha "Scarlett" Hostyn. Hun er den pige, der har tjent flest penge på computerspil. På forlagets hjemmeside kan der frit hentes elevopgaver til bøgerne til brug ved faglige læsekurser. Bøger har hhv. lix 23 og 18

Vurdering

Det er to kvalitetsbøger om kvinder inden for to forskellige sportsgrene. Det faglige indhold er oplysende, spændende og meget relevant. Bøgerne har mange knivskarpe farvefotos, som er med til at understøtte det faglige indhold

Andre bøger om samme emne

I bogen Pernille Harder : pigen, der ville være verdens bedste fodboldspiller kan man også læse om kvindefodbold. I E-sport kan man mere generelt læse om de forskellige e-sports spil. Vil man læse om kvinder i sport, kan man fx læse Kvinder i sport - cykling

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier