Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Signe Rugtved Andersen

Kort om bogen

Nora skal til fødselsdag hos Philip, og sammen med mor har hun fundet en skøn gave. Desværre er det én, som Nora allerhelst selv vil beholde. Hyggelig oplæsning for 2-4-årige

Beskrivelse

To nye bøger om den søde og sjove pige Nora, og hendes hverdagsnære oplevelser sammen med sin familie og venner. Bøgerne er farverigt illustreret, med korte tekster af 1-3 linjers længde på hver side. Bøgerne er kvadratiske (18 x 18 cm) og oversat fra norsk

Vurdering

I bøgerne om Nora skildres situationer og oplevelser, som vil være genkendelige for de fleste børn, og som de derfor let kan spejle sig i. Tonen er venlig og med et anstrøg af humor. Bøgernes illustrationer er holdt i klare, glade farver, med mange detaljer, der gør det nemt for barnet at "læse med". Bøgerne er velegnede til hjemmet, såvel som institutioner, og oplagte til gode snakke om hverdag, familie og venskaber

Andre bøger om samme emne

Der er tidligere udkommet fire bøger om Irene Marienborgs herlige Nora, fx Adr! siger Nora. Både tone, format og stemning er ensartet i forhold til disse. Der er skrevet flere gode billedbøger om fødselsdage, både oplevet som vært og gæst. I Jeg vil have den selv møder vi en anden modvillig gavegiver, mens Albert selv er spændt fødselar i Albert har fødselsdag. Man kan læse meget mere om regnvejrsplask og -sjov i Mons i regnvejr og Ida og regnvandspytten

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier