Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Tag med i en ubåd på hav-eventyr og besøg forskellige oceaner. Rimede vers om oceanerne og deres dyreliv. Billedbog for 3-6-årige

Beskrivelse

Et barn står med sin hund og kigger ud over havet. De får lyst til at rejse ud og se meget mere vand, for vores jord kaldes jo også Den Blå Planet. De sejler rundt i en lille ubåd og besøger alle jordens store oceaner og bliver klogere på, hvad der kendetegner hvert hav. De besøger ni oceaner fx Ishavet, Atlanterhavet, Det Caribiske Hav, Stillehavet og Koralhavet. Hvert ocean fortæller om sig selv. Bogens tekst er med enderim. Forfatter og illustrator har også udgivet På tur til planeterne i samme serie. Bagest i bogen er et verdenskort med alle de omtalte oceaner

Vurdering

En fin billedbog med rimet tekst som fungerer godt ved højtlæsning. Illustrationerne er farverige og fyldt med tegninger af fisk og havplanter. Hvert ocean omtales på et opslag og præsenteres kort med eksempler på dyreliv og særlige forhold fx Stillehavet og problemet med affald og plastik og Det Caribiske hav hvor orkaner kan rase

Andre bøger om samme emne

 Hvad gemmer sig i havet? handler om livet i og omkring fem verdenshave. Min lille bog om livet i havet har fokus på dyrelivet i havet

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier