Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Bluey er på stranden med sin familie, og da mor går en tur alene, følger Bluey efter hende. Der er mange ting at kigge på langs strandkanten. Billedbog for 2-5 år

Beskrivelse

To historier om den lille hund Bluey og hendes familie. I "Bluey - stranden" er hun taget til stranden sammen med sine forældre og søster. Da mor går en tur alene langs stranden følger Bluey efter hende og møder mange sjove dyr på turen fx måger, krabber, en brandmand og en pelikan. I "Bluey - godnat flagermus" er det ved at være sovetid, men Bluey vil hellere blive oppe ligesom flagermusene. Hun finder dog ud af, at det er en god ide at sove i sin seng og bare drømme om at være en flagermus. Bøgerne bygger på tv-serien om Bluey

Vurdering

To søde billedbøger om den charmerende og nysgerrige hund Bluey. Fine historier med korte handlinger og klar tekst med meget direkte tale. Historierne har en hyggelig stemning og slutter begge med en fin lille nyerhvervet indsigt, som når Bluey takker sin far for at passe på hende om natten. Illustrationerne er store og tydelige og er derfor særdeles velegnede for yngre billedbogslæsere

Andre bøger om samme emne

Der er mange charmrende billedbøger med hunde fx Hundeånde : den kedelige sag om Hally Tosis og Det her er Pax. Billedbøgerne fra tv-serien "Paw Patrol" fx Vovserne redder dino-ungerne er også en populær serie om hunde

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier