Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Pelle finder en ønskesten på stranden. Kan den mon få Teddy, Freddy, Johan og Niklas og Truntes hund, Bådsmand, hjem fra tågen på havet? Hyggelig og spændende billedbog om børnene fra Krageøen. Til oplæsning for 4-7-årige

Beskrivelse

På Krageøen vågner Trunte en tidlig morgen og kan ikke finde sin hund, Bådsmand. Hun bliver rasende, da hun opdager, at Teddy, Freddy, Johan og Niklas har taget Bådsmand med ud at sejle uden at spørge om lov. Trunte bliver så gal, at hun går hjemmefra. Hun vil være husassistent og vaske op hos Søderman. Ude på havet begynder en tæt tåge at omringe børnene. Teddy, Freddy, Johan og Niklas kan intet se i tågen og har svært ved at finde hjem. Heldigvis har Pelle fundet en lille fin ønskesten på stranden. Måske kan den få Teddy, Freddy, Bådsmand og Truntes brødre hjem? Bogen er et uddrag fra "Vi på Krageøen" med illustrationer af Maria Nilsson Thore. I samme serie findes Krageøen - et lille dyr til Pelle

Vurdering

Skøn og meget vellykket billedbog, der emmer af sommer, idyl og eventyr. De udtryksfulde og charmerende illustrationer formidler på fineste vis fortællingerne fra Krageøen og giver Astrid Lindgrens fortælling en moderne saltvandsindsprøjtning, der samtidig er meget tro mod originalen

Andre bøger om samme emne

Elvira Fragolas En sødmefuld sommer i Mumleby og Magnolia af Skagerrak har lidt af den samme idylliske sommerstemning over sig

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier