Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Klimabog om havforurening, global opvarmning, afskovning og vedvarende energi. Bogen kan bruges til en snak om klimaet med 5-10-årige

Beskrivelse

Bogen er opdelt i 4 store emner, der rummer hver sin lille fortælling: Havforurening, global opvarmning, afskovning og vedvarende energi. Fx byder fortællingen om havforurening på et usædvanligt venskab mellem en lille nyklækket læderskildpadde og en fregatfugl. Sammen rejser de ud på de store have og oplever de farer, mennesker skaber for livet i havet, fx olieudslip og plastaffald. Hver fortælling efterfølges af et faktaopslag, der forklarer problematikkerne indenfor emnet, og hvad man selv kan gøre for at passe på jorden. Bogen afsluttes med en liste over 10 små ting, man selv kan gøre for at passe bedre på Jorden, fx genbruge tøj, slukke lyset og skrue ned for varmen

Vurdering

En oplysende bog, der med fine fortællinger viser 5-10-årige, hvad de selv kan gøre for at passe bedre på klimaet. Bogen er oplagt som udgangspunkt for en samtale mellem barn og voksen om klimaet

Andre bøger om samme emne

Shanes bog Byg en bedre verden med Shane - og de 17 verdensmål handler også om at passe bedre på Jorden

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier