Lektørudtalelse
Forfatter : Christine Christensen
Kort om bogen
Klimakrisen har nået uanede højder, og store dele af Sverige står i flammer. Kaos, optøjer og desperate handlinger er blevet en naturlig del af hverdagen, og midt i det hele må ethvert menneske beslutte sig for, hvem de vil være. Flot og skarp klimaroman for et bredt publikum samt læsekredse
Beskrivelse
Den værste brandkatastrofe nogensinde har drevet fastboende og feriegæster på flugt, og midt i kaosset står Didrik von der Esch og hans familie. Som klimaflygtninge kæmper de sig ned igennem Sverige for at nå deres hjem i Stockholm, men det vanvittige kaos skiller dem ad. I Stockholm forsøger influenceren Mellissa desperat at opretholde sin vanlige luksuslivsstil, mens hun blogger om glæde og nydelse. Imens sejler André rundt med sin far - en falleret tennisstjerne, der altid har fået ham til at føle sig som en taber. Klimakrisen og de voldsomme forandringer påvirker dem alle, men langsomt går det op for dem, at det værste ikke er, hvad klimaet kommer til at gøre ved os. Det værste er, hvad vi kommer til at gøre mod hinanden
Vurdering
Meget velskrevet, tankevækkende, skræmmende og gribende roman om klimaforandringer, moralske dilemmaer og alle de små og store relationer, der definerer os som mennesker. Forfatteren både spidder den dobbeltmoralske og narcissistiske "klimaaktivist" og lader læseren beholde et gran af håb i form af bogens fandenivoldske og klartseende unge
Andre bøger om samme emne
Den afskyelige og København, udateret handler også om relationer og klimaændringer