Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Julie Arndrup

Kort om bogen

Alma er træt af 9. klasse og mest af de idioter hun går i klasse med. Rørende og vigtig historie om at sige fra og vælge sig selv. Fra ca. 14 år og op

Beskrivelse

Alma trives ikke i sin klasse. Hun føler sig for tyk, hun forstår ikke de andres interesser for fest, druk og kærester og hun har ikke rigtig nogen venner. Da den dreng der bliver mobbet mest flytter, ender Alma nederst i hierarkiet og der går ikke længe før skolen er uudholdelig. Almas løsning bliver at barbere alt håret af og stikke af. Hun blaffer til Jylland uden nogen egentlig plan, andet end at være i fred. Og nogen gange skal man bare langt væk, for at finde sig selv

Vurdering

En genkendelig og reflekterende beskrivelse af nogle af de sværeste år i et menneskes liv. Emner som ensomhed, usikkerhed, mobning og skoletræthed behandles gennem Almas sympatiske karakter. Der lægges op til selvrefleksion flere steder i bogen, og der vil være meget at tænke over, hvad enten man identificerer sig med Alma eller med de mere populære unge i klassen

Andre bøger om samme emne

Stemningen minder om Tarantino roadtrip eller Den kroniske kyssesyge

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier