Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Tanja Clausen

Kort om bogen

Det er halloween. Annas mor pynter op med spøgelser og far skærer et flot græskar. Villads spørg om Anna vil med over i hans have på spøgelsestur og spise heksesuppe med edderkopper. For 2-4-årige

Beskrivelse

To nye bøger i "Anna-serien". I den første bog er det Halloween. Anna synes Halloween er spændende, men også lidt uhyggeligt. Anna er klædt ud som heks og Villads som djævel. Villads lover, at selvom de har lavet en spøgelsestur i hans have, så er der ingen rigtige spøgelser. I den anden bog er Annas mor blevet tyk for hun har en baby i maven. En dag, Anna bliver passet hos bedstemor og bedstefar, ringer far og siger at lillebror Bertil er født. Han er lidt kedelig ham Bertil, for han er alt for lille til at lege med Anna. Bertil har læseren allerede mødt i andre bøger om Anna fx i Anna og lillebrorForfatteren har udgivet rigtig mange bøger på dansk i samme genkendelige streg

Vurdering

To hverdagshistorier i serien med Anna som hovedperson. De lægger sig godt op af resten af serien med enkle illustrationer, der er holdt i klare farver og er nemme at aflæse. Historierne er relevante for aldersgruppen og ikke for komplicerede, så de er nemme at starte en samtale omkring

Andre bøger om samme emne

Der findes mange bøger om at blive storesøster, et sødt alternativt er En baby! siger Nora. I Lille spøgelse holder halloween er Lille spøgelse lidt bange for, hvad der er på loftet til halloween

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier