Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Christine Christensen

Kort om bogen

Hvordan føles kærlighed? Hvad betyder det at gøre sig umage, og hvilken personlighed har du? Læs om Amina og Tokes tur i parken og tal sammen om filosofiske ord og begreber. Billedbog for 4-7-årige og deres voksne

Beskrivelse

Ny bog fra makkerparret Haller og Letén, som vi også kender fra bl.a. Mig og mine følelser, og serien "Pelle & Ronja" se fx Pelle & Ronja - frø og sutterneDenne gang handler det om "store ord", altså ord og begreber som: venskab, godhed og retfærdighed. Hvert opslag har en lille historie om Toke og Amina, der har en legeaftale i parken og under legen kommer til at diskutere forskellige ord. Til hvert opslag hører en række filosofiske spørgsmål og en forklaring på ordets betydning. Bogen indledes med en introduktion af forfatteren og bagerst i bogen følges der op med yderligere refleksion omkring børn og filosofi. Bogen er gennemillustreret med tegninger i farver

Vurdering

Gennem Toke og Aminas lege møder børnene en række ord og begreber, der kan sætte fantasien og dialogen i gang. Selve historien kan læses som en heldhed eller deles op i forhold til et specifikt ord. De udtryksfulde illustrationer viser tydeligt, hvordan børnene fantaserer og spekulerer over begreberne og lægger op til dialogisk samtale. Kan både bruges derhjemme og i dagtilbud

Andre bøger om samme emne

Begrebsindlæring og sprogstimulering findes også i Bamse Bjørns store bog om ord for lidt yngre børn. 1000 nyttige ord er mere omfattende

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier