Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Mette Rabæk Poulsen

Kort om bogen

Klassisk julefortælling i 24 kapitler om stuepigen Karen, der bringer julen i fare, fordi hun udøver magi sammen med sin ven, nissen Rumle. Bogen bygger på DR's julekalender af samme navn. Højtlæsning fra 6 år. Selvlæsning fra 10 år

Beskrivelse

Historien foregår i 1850 på herregården Lindestrupgaard, hvor stuepigen Karen til sin skræk opdager, at hun efter sin 13-års fødselsdag ikke længere kan se nisser. Skovkonens julehjerte kan dog redde situationen, og sammen med nissen Rumle bruger Karen magi og får sit nissesyn tilbage. Magien viser sig dog at have voldsomme konsekvenser. Maden bliver uspiselig, herregården går konkurs og Karen må kæmpe hårdt for at redde både sin familie, herregården og ikke mindst julen, der er i overhængende fare

Vurdering

En klassisk julefortælling med mange eventyrtræk, fx opbygningen, der kan beskrives som "hjem-ude-hjemme". Teksten følger tydeligt tv-seriens scener. Den er handlingsorienteret og beskrivende, og som læser kan man let afspille scenerne for sit indre øje. Miljøbeskrivelser og personer i historien forbliver dog lidt "flade". Der sker mange dramatiske ting, og som læser skal man holde tungen lige i munden for at følge med. Bogen fungerer fint som en gengivelse af tv-serien, men som litterært værk mangler der lidt finesse i teksten

Andre bøger om samme emne

Der er flere af DR's julekalendere, der er udgivet som bog, bl.a. Julestjerner. En anden bog med 24 kapitler er Jul i Skoven

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier