Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Maria Sjøblom

Kort om bogen

Pindsvinet Børste gider ikke have sine bukser på, selvom det sner udenfor. Han kommer slet ikke til at fryse, siger han. Men Rut er bekymret for Børstes bare numse. Sød papbog for de 1-3-årige

Beskrivelse

Pindsvinet Børste gider ikke have bukser på i dag, og han løber ud for at lege i sneen uden bukser. Rut har taget en varm pelshue på hovedet. Hun er bekymret for, om Børste kommer til at fryse på sin bare numse. De skal nemlig bygge en flot snemand. Børste begynder at hoppe op og ned, men han vil ikke indrømme, at han fryser. For Børste vil overhovedet ikke have bukser på i dag. Men så får han en anden idé, som stadig giver ham mulighed for at gå rundt med numsen bar

Vurdering

Endnu en skøn bog om Børste. Alle børn og forældre har oplevet, at barnet ikke vil tage noget bestemt tøj på. Her finder Børste på en god løsning, så han både kan få varmen og få ret på samme tid. Bogen har tykke papsider og er fint pyntet med både sne og glimmer på forsiden

Andre bøger om samme emne

Læs også om vinter og om at fryse i sneen i Anna og vinteren eller Ida og den røde tråd

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier