Lektørudtalelse
Forfatter : Marianne Agger
Kort om bogen
En lille, ensom axolotl lever på søbunden, men dens trygge liv er truet. Hvad er det, der sker med Jorden? Billedbog om klimakrisen fortalt i børnehøjde for børn fra 4 år
Beskrivelse
Bogen begynder med at fortælle om Jordens opståen og derefter om, hvordan Jorden ser nu. Til sidst kommer et bud på, hvordan livet kunne se ud i fremtiden. Den lille axolotl beretter selv sin historie. Den kender ingen andre af sin slags, men den lever et fint liv under havet, hvor den forundres over menneskene oppe på land. Axolotlen går i skole med andre havdyr, men en dag er vennerne væk. Verden er anderledes. Vandet og luften er varm, vandet smager af sod og en voldsom bølge gør, at axolotlen ender sine dage på en overraskende måde. Finske Linda Bondestam var nomineret til Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris i 2021 for bogen. Hun har tidligere illustreret fx Hvis du møder en bjørn
Vurdering
Klimakrisen er et højaktuelt emne, og bogen kan være et redskab til nænsomt og roligt at tage hul på emnet med børn i hjemmet eller i skolen. Axolotlen er en varm og tryg formidler af det alvorlige emne set fra dyrene og naturens synsvinkel. Der er spænding og dramatik fra start til slut både i teksten og de flotte tegninger, der er lavet med et humoristisk tvist. Undervejs bliver man klogere på axolotler via fakta i tekstbokse
Andre bøger om samme emne
Der findes ikke andre billedbøger om axolotler , men om klimakrisen er der fx Vores jord