Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Tanja Clausen

Kort om bogen

Billedbog for de 3-6-årige om de lyde, man kan høre hjemme hos sig selv om aftenen, hvis man altså er stille og lytter efter

Beskrivelse

Historien starter på forsiden, hvor hovedpersonen står i en dør og holder en finger op for munden. På første opslag står teksten "Ssh! Lyt, hvad er det for en lyd?", efterfølgende bliver man inviteret ind i hjemmet og der bliver sat ord på alle de lyde, man kan høre i et hjem en aftenstund, hvis man er stille. Fx lyden af vand der koger, imens låget på kasserollen rasler, katten der spiser sin mad eller den lyd bladren i en bog laver. Det er forfatterens første bog på dansk

Vurdering

Det er helt utroligt så mange lyde der findes i et hjem. Bogen følger en aftenrutine for et barn, med fokus på lyd. Bogen er oplagt til at snakke om hvad man kan opleve, hvis man er stille, og opfordrer til at man skal være stille og lytte og sætte ord på det man hører. Det er en anderledes måde at starte en samtale på i forbindelse med læsning. Illustrationerne er enkle og har klare farver. Udtrykket minder lidt om en billedordbog, hvor lydene er skrevet ved siden af den ting der laver lyden. Man kan ikke se om hovedpersonen er en pige eller dreng

Andre bøger om samme emne

Andre bøger om stilhed er fx Ida er stille der handler om Ida, der læser en bog. Jeg vil ikke være stille handler om en pige, der bare gerne vil larme

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier