Lektørudtalelse
Forfatter : Julie Arndrup
Kort om bogen
Juleaften nærmer sig, men først er der mange ting at gøre! Hjælp børnene i Dyrehaven med alt det, der skal ordnes. Billedbog for ca. 3-6-årige
Beskrivelse
Alle børnene i børnehaven Dyrehaven må hjælpe til med de mange opgaver der er, før de er klar til juleaften. Der skal gøres rent og ordnes, bages, pakkes gaver ind, bæres juletræ ind, pyntes op og en masse andet. Du kan hjælpe dem med at blive klar til festen ved at pudse, fløjte, klappe, trampe, ae og en masse andre interaktive handlinger. Illustreret af Maria Karipidou
Vurdering
Meget aktiv læsning som er sjov for både barn og voksen. Billedbogen lægger virkelig op til dialogisk læsning og fysiske aktiviteter. Man kan snakke om alt det man selv skal have ordnet for at blive klar til jul, hvad man ønsker sig og meget mere. Illustrationerne er søde og farvestrålende af de mange små dyr med store øjne
Andre bøger om samme emne
En anden billedbog om travlheden op til jul er fx Palle Pindsvin og julehjælpen eller Petunia glæder sig til jul