Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Irene Gitz Christensen

Kort om bogen

Motorcyklen Charlie elsker at køre langt, men indimellem er der dele på motorcyklen, der går i stykker og skal fikses på værkstedet. Se i bogen, hvordan tændrør, karburator og alt det seje værktøj ser ud. Herlig billedbog for motorcykelinteresserede fra 3 år og op

Beskrivelse

Motorcyklen Charlie er ude og køre en tur på landet, da den pludselig går i stå. Først er der ingen til at hjælpe Charlie, men så kommer der en stor gul kværn forbi. Mekanikeren reparerer og hælder olie på Charlie. Den gule kværn, som hedder Britt, drikker mange kopper benzin sammen med Charlie og så tager de sammen en tur ud i det fri. Bogen gennemgår en masse typer af motorcykler, alle dele på en motorcykel, motorcykelhjelme og alt det værktøj, der hører til et værksted

Vurdering

En fantastisk bog om venskab, motorcykler og alle dens dele. Historien fungerer fint, og rummer både den dejlige nørdede del om alle motorcykeldele og værkstedets indhold, til en lille historie om venskab. Billedsproget er utroligt udtryksfyldt og i tårnhøj klasse. Oplagt som højtlæsningsbog for alle, især dem med interesse i motorcykler. Den ligner en ny klassiker og vil være unik i billedbogskrybben

Andre bøger om samme emne

 Axel elsker biler af Marianne Iben Hansen om biler, er en oplagt pendant til denne. For dem der vil læse mere om værktøj er Værktøjskassen en mulighed, samt Mik Mekaniks værktøj og resten af Mik Mekanik bøgerne

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier