Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Billedfagbog med sider af pap og sjove effekter. Om kroppen, det, der er indeni den, og hvordan den fungerer. For børn fra 4 år

Beskrivelse

I bogen gennemgås kroppen, og man kan bl.a. læse om udseende, knoglerne, musklerne, at bevæge sig, sundhed, fordøjelse, lunger, hjerte, blod, sanser, hjernen og følelserne. Bogen har sider af pap, og er gennemillustreret i farver. På forsiden og på nogle af siderne inde i bogen er der indsat gennemsigtigt materiale, så der opstår en oplevelse af at kigge ind i kroppen. Et enkelt sted er der et indlæg man kan trække i så nogle billeder forandrer sig. Teksten er i korte bidder, og der er små opgaver og spørgsmål

Vurdering

Teksten er af og til lidt avanceret, som fx "der findes forskellige blodårer: store arterier og vener og meget små kapillærer", så med de yngste kan man starte med at tale om billederne og kroppen ud fra bogen. Man skal nok være et stort børnehavebarn for at forstå hele teksten. Det er en solid bog, der kan holde til lidt hårdhændet håndtering. Illustrationerne er gode og lette at aflæse, og der er børn med forskellige hudfarver og handicaps repræsenteret

Andre bøger om samme emne

Aldersgruppen kan også lære om kroppen, fx i Min store bog om kroppen, Hvad er der inden i mig? og Kroppen. Illustrationerne og effekterne har en del til fælles med Min seje krop, som er til de allermindste

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier