Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Mette Balle Christensen

Kort om bogen

Vitello skal snart være storebror, for mor er gravid. En gravid mor er ikke let at have med at gøre, men heldigvis flytter Gregers ind i rækkehuset. Så er de to om at klare mor. Billedbog for 5-8-årige

Beskrivelse

Vitellos mor kaster op. Det er ikke fordi, hun er syg. Nej, hun er gravid. Vitello synes, det er lidt hårdt at have en gravid mor, som mest ligger på sofaen og er dårlig, mens hun hundser rundt med Vitello og Gregers, som både skal gøre rent og drøne til købmanden efter det, mor lige har lyst til at spise. Heldigvis flytter Gregers ind hos mor og Vitello. Nu er de to til at varte mor op. Men det bedste er nu, at Gregers’ sportsvogn holder ude på vejen hele tiden. Det er ret sejt at have en papfar, der har en sportsvogn. Så selv om det er lidt hårdt, at have en gravid mor, så er der nu også fordele. Som når mor pludselig vil have is, og der må købes så meget, at der sikkert også bliver noget til Vitello - selv om det bare er en helt almindelig hverdag

Vurdering

Sjov og vidunderlig billedbog i serien om Vitello. Der er som sædvanlig humor på både børne- og voksenniveau og skønne illustrationer

Andre bøger om samme emne

I samme genre findes fx serien om Tiberius Tudefjæs

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier