Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Martin W. Hansen

Kort om bogen

Den fortsatte historie om drengen Nicklas og hans ondskabsfulde kat Miki, som denne gang har skaffet sig en bande af andre dyr, der profiterer på, at de voksne har gjort alle lækre ting forbudt for børn. For læsere fra 10-12 år

Beskrivelse

Dette er 2. bind af serien som begyndte med Min kat er seriemorder!Her møder vi igen drengen Nicklas, som i den grad er begyndt at kunne mærke abstinenserne, efter at den onde præsident Signe Sund har forbudt børn at spise slik. Til gengæld virker det til at hans mors psykotiske kat har en løsning på problemet, men Nicklas skal snart opdage, at det ikke er godt at skylde "Don Miki Catleone" en tjeneste. Der er planlagt endnu et bind i serien

Vurdering

Spændende bog med masser af handling og nogle interessante betragtninger om de regler, som voksne laver for børn, men sjældent følger selv. Det er en sjov idé med en alternativ virkelighed, hvor dyr kan tale og agere som mennesker

Andre bøger om samme emne

For dem, der kan lide dramatiske historier med dyr såsom Heksetræets forbandelse og Rigtige duer bekæmper forbrydere

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier