Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Helle Winther Olsen

Kort om bogen

Tredje del af fantasyserien "Awen" åbner dystert og mørkt. Aia er i sorg, og i sin fortvivlelse slår hun ind på en farlig vej for at finde metoden til at få de døde tilbage. Spændende fantasy for unge fra ca. 13 år

Beskrivelse

Ombord på det magiske skib Galathea, der rummer så mange verdener, hersker uro og forsvindinger, mens skibet er ved at fryse til. Der er gået huller i tiden, og Aia frygter, at det er hendes skyld. Hun har nemlig indladt sig med sort magi i et fortvivlet forsøg på at genoplive de døde. Hun har kun få venner tilbage på skibet, som vil hjælpe hende på den dødsensfarlige vej tilbage til tidslommer, hvor hun skal forlige sig med rollen som udvalgt. Kaldet fra Galathea er seriens 1. del

Vurdering

Tredje del lægger sig flot, men også mere mørkt i sporet på seriens første to bind. Sorg, død og grusomhed fylder mere og lægger en ekstra dimension til både karakterudviklingen og til de teenageproblematikker, som også er en væsentlig indholdsdel af serien. Forfatterne skal roses for at have udviklet et imponerende fantasyunivers som grundlag for den klassiske kamp mellem godt og ondt og med inspiration fra historie og mytologi

Andre bøger om samme emne

Andre danske fantasyserier om fremmede verdener er fx "Dæmonherskerens arving", hvor første del er Skyggernes bog, Ravnenes hvisken. Bog 1 og "Sagakvartetten" med fx Af blod og støv

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier