Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Anya Voel

Kort om bogen

Den engelske dreng Joseph bliver i 1941 sendt til byen af sin farmor for at bo og arbejde for Mrs. F, der ejer byens forfaldne zoo. Han bliver sat til at vogte hangorillaen Adonis og et umage venskab opstår. Historisk roman for 10-14-årige

Beskrivelse

Krigen raser og bombeflyene flænger himlen over London. Josephs mor er død og hans far er sendt i krig. Joseph er vred, indestængt og føler sig svigtet. Den bryske Mrs. F. holder ham til ilden med arbejde i zoo, hvor der over tid opstår en tæt forbindelse mellem den indesluttede dreng og Adonis, den store hangorilla, som han er sat til at passe og overvåge. Hvis bombeflyene rammer og Adonis slipper fri, vil Joseph da være i stand til at gøre det uundgåelige for at stoppe gorillaen i at slippe løs i byen?

Vurdering

Eminent velskrevet, barsk og rørende historisk roman om 2. verdenskrig, som griber læseren om hjertet. Meget velfungerende fortælling, med flere lag, hvor forfatter Phil Earle på fineste vis formår, at gøre historien lyslevende. Der er så meget på spil i denne fine roman

Andre bøger om samme emne

Historier med lignende stemning er fx Jack Londons Ulvehunden og Sorteper. En mere humørfyldt historie om venskab med en gorilla er David Walliams Kodenavn Bananas. Stemningsfulde fortællinger om børn under 2. verdenskrig er fx Jeg overlevede den nazistiske invasion i 1944 og serien "Tre i krig", hvor 1. bind er Besat

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier