Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Line Hoffgaard

Kort om bogen

Mød Alfons Åbergs venner. Her er Viktor, Mille, Hamdi og Alfons' usynlige ven Svipper. Farmor, faster Fiffi og far er også hans venner. Sød papbog for 1-3-årige

Beskrivelse

I denne historie præsenteres Alfons' venner og familie. Alfons leger med vennerne Viktor, Mille og Hamdi. Svipper er Alfons' usynlige ven, som kun han selv kan se. Farmor, faster Fiffi og far er også hans venner. Men mest af alt, er far verdens bedste far. Historien fortælles på få linjer og viser forskellige lege- og hverdagssituationer med Alfons og hans venner og familie. Bogen er med kvadratiske papsider

Vurdering

Sød historie i det velkendte billedunivers og Gunilla Bergströms ånd. Bogen er oplagt som den første introduktion til Alfons Åbergs verden for de mindste og til snakke om venskaber hjemme eller i dagplejen/vuggestuen

Andre bøger om samme emne

Andre bøger for de mindste om Alfons er fx Hvor er Alfons Åberg? og Hvad laver Alfons Åbergs far?. Papbøger med lignende klassiske børnebogsfigurer er fx Pippi Langstrømpe (16 sider) og Her er Emil

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier