Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Anya Voel

Kort om bogen

Da Alma i december er på klassetur i Mols bjerge med resten af 8.A, sker der noget helt uventet. Sammen med klassekammeraten Erik gør hun et fund, der bringer selveste julens sødme i fare. Mørke, underjordiske kræfter truer nu Alma og hendes familie. Spændende og anderledes julehistorie for 10-15-årige

Beskrivelse

Alma er en helt almindelig pige, der bor på Mols og går i 8. klasse. Hendes største bekymring er hendes ordblindhed, og om hun får en invitation til næste fest. Så er der også William, som hun er lun på. Almas liv ændrer sig brat, da hun med Erik fra klassen finder en gammel, magisk bog og et sært skelet og uforvarende åbner porten til en anden verden, befolket af de underjordiske. Mørke væsener efterstræber bogen, og snart er Almas familie og selve julens sødme i fare. Men Alma besidder en særlig kraft - og så er der nissen Niels

Vurdering

Sjov, anderledes og lidt uhyggelig julehistorie, som er både velskrevet og nytænkende. Rammefortællingen er jul, men koblingen mellem nordisk folketro og nutiden giver historien en spændende kant. Det er forfriskende, at Almas ordblindhed viser sig som en styrke og bliver afgørende for at redde julen. En herlig julehistorie, der ikke ligner andre

Andre bøger om samme emne

Andre gode bøger med lignende stemning er fx Benni Bødkers Olympia i Underbyen, Dennis Jürgensens Benny og Brian møder Den Sorte Julemand og Mytonias vogter af Lars Thomasson

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier