Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Hvis byen var en dans, kunne jeg være rutsjebanen, planterne og en bænk i parken. Billedbog, der fortolker børns nærmiljø med danseformationer, former og farver. Fra 4-6 år

Beskrivelse

Billedbog, der med udgangspunkt i silhuetter af dansepositurer og korte sætninger som "Jeg kan være din skateboardbane" og "Jeg kan være din bænk i parken", opfordrer børn til at bygge en by med deres krop og mærke efter i maven, hvor det føles godt at være. Emma Ribbing, der er svensk skuespiller og danser, har skabt bogen ud fra en tanke om, at vores kroppe formes af vores nærmiljø, og at det er vigtigt, at fremtidens bæredygtige nærmiljøer skabes med udgangspunkt i børns tanker og leg med kroppen. Bogens abstrakte illustrationer er skabt af farvede silhuetter sat på ensfarvede baggrunde. Med forord om baggrunden for bogen

Vurdering

Visuel flot og kunstnerisk billedbog, der kan skabe forundring og sætte gang i legen. Teksten er lidt kryptisk, og de abstrakte illustrationer gør bogen til en læseoplevelse, der ikke er for de fleste, og som vil kræve fordybelse

Andre bøger om samme emne

Bogen er en dans i bogform, og der findes ikke andre, der på samme måde bruger kroppens formationer til en fortælling om byen. Lotte Salling arbejder også med at bruge kroppen i fx Alfabet-atlet og Tal-atlet

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier