Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Bliv meget klogere på din krop og læs om knogler, muskler, sanser og følelser. Leg og læsning med sjove remser, fakta og ideer til leg og sansemotoriske aktiviteter. For 4-8-årige

Beskrivelse

31 remser som passer til kroppen og dens mange dele som fx knogler, muskler, sanser og organer. Hver remse har et afsnit med fakta og et med ideer til en aktivitet, hvor den beskrevne kropsdel bruges og stimuleres. Fx ved afsnittet "Fingre", hvor det beskrives, hvad fingre kan bruges til, og at fx aber og mennesker har dette kropslige redskab til fælles. De tilhørende ideer til at bruge fingrene er fx at tegne med mange detaljer, at lægge puslespil og at øve sig på at blive god til at knappe knapper og bruge lynlåse. Forrest i bogen er en indholdsfortegnelse

Vurdering

En fantastisk bog med skønne remser og spændende aktiviteter, som inddrager både kroppen og sproget. Fakta-oplysningerne forklares kort og præcist i et børnevenligt sprog, og alle aktiviteter er nemme at gå til og kræver ikke særligt udstyr eller lange forberedelser. Flotte, farverige illustrationer med sjove detaljer at kigge på og tale om

Andre bøger om samme emne

Lotte Salling er kendt for sine bøger med dialogisk læsning og kropslig inddragelse i læsningen som fx i  Tal-atlet og Alfabet-atlet. En anden bog om kroppen er Bogen om kroppen og hvordan den fungerer, hvor kroppen beskrives som en stor bygning med arbejdere og maskiner

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier