Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Irene Gitz Christensen

Kort om bogen

Find General Flæsk, Cocktailpølle, Skiderikken og de andre frække pøller, der gemmer sig rundt omkring på bondegården. Sjov findebog for 3-6-årige børn

Beskrivelse

I "Hvor er bondegårdspøllerne" er pøllerne løbet hjemmefra, fordi de er bange for at ende som gødning. De kan alle findes på de 14 opslag i bogen, hvor pøllerne bl.a. er ude og køre traktorræs, i zoo, på havnen m.m. før de vender hjem til bondegården. I "Hvor er julepøllerne" skal der bringes julegaver ud til børn over hele verden. Nu skal pøllerne findes både i lufthavnen, sydpå og mange andre steder. Bagerst i begge bøger er der heldigvis løsninger og endnu flere små findeopgaver. Bøgerne måler 21,8x31,5 i højformat og er i hardcover

Vurdering

At lave findebøger med pøller er skørt, men også en ret sjov ide, som giver gode grin undervejs. Det er tilpas svært at finde pøllerne på de fleste af siderne, men på nogle af siderne er det mere enkelt, så alle kan være med. Bogen er oversat fra engelsk og oversættelsen fungerer godt sprogligt. I "Hvor er julepøllerne", virker fx golf landskabet og flere andre lokationer ikke så "julede", for danske forhold. Men konceptet fungerer alt i alt rigtig godt

Andre bøger om samme emne

Hvis man vil finde dyr, er Søg og find på bondegården et godt bud. Og i På jagt efter julemandens gaver kan man finde julegaver. Derudover er der udgivet flere bøger i serien om pøllerne, fx Hvor er dyrepøllerne?

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier