Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Billedbog, der inviterer dig med på et containerskib, som fragter mange forskellige slags varer rundt i verden i store stålcontainere. For børn på 3-8 år

Beskrivelse

Vi starter i Kina. Her bliver godset - bøger - pakket i kasser. De køres til havnen i Hong Kong, hvor de pakkes i store metalcontainere. De store containere er nu klar til at blive læsset ombord på containerskibet. I de andre containere er der fx tøj og maskiner, værktøj og legetøj og meget andet, som sendes til Europa. Dette containerskib har plads til 5000 containere, og det tager en uge at fylde det. Når skibet er fyldt, så sejler det. Endestationen er, når bøgerne når frem til boghandlere i Danmark og børn og forældre kommer og køber - eller går på biblioteket og låner dem. På bageste perm er der et kort med containerskibets sejlrute fra Hong Kong til New York. Billedbogen er i tværformat, og illustrationerne er malede. Skibet er i farver, mens omgivelserne er i sort/hvid og gråtoner, dog med enkelte farver, fx er vandet i Panama blåt

Vurdering

Det er en enkel og spændende billedbog om emnet. Der er en forklarende tekst med mange fakta i venstre side af opslagene. Under billederne er der forskellige modsætninger, som passer til billederne, fx fra tom til fuld og fra lys til mørke

Andre bøger om samme emne

Billedbogen Skibe indeholder fotografier af forskellige skibe. For de ældste børn findes fagbogen Store skibe

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier