Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marianne Agger

Kort om bogen

Sjov billedbog, hvor man skal finde 11 fodboldspillere, der er med på forskellige herrelandshold ved EM i fodbold 2024. Der er også andre findeopgaver, der relaterer sig til fodboldspillernes hjemlande. Til fodboldfans fra 6-10 år

Beskrivelse

På bagsiden står, at denne bog er "lige underholdene for alle mellem syv og syvoghalvtreds år". Det er en findebog, hvor man skal finde 11 fodboldspillere fra forskellige lande, der deltager i herrefodbold i EM 2024. Fx Gianluigi Donnarumma, der er et sted i vrimlen på en byggeplads i Italien blandt kraner, bygningsarbejdere, plakater af Verdi og Puccini og operasangere. De 11 fodboldspillere bliver præsenteret i en lille fakta-tekstboks. Udover spillerne kan man på opslagene fra hvert land finde andre unikke ting fra landene som fx en berømt børnebog, en popgruppe og en tennisspiller fra Danmark på opslaget, hvor man skal finde Pierre-Emilie Højbjerg i København. Til sidst skal man kigge efter to dommere, og så er der løsninger til alle opgaverne. Bogen er svensk og lavet af Arne Norlin og Johan Andreasson

Vurdering

Hvis man er stor fodboldfan - uanset alder - så er det en virkelig underholdende bog, som man kan sidde og hygge sig med alene eller sammen med andre som optakt til EM. Men selv hvis man ikke er til fodbold, er bogen sjov, da man genkender eller lærer lidt om de 11 lande. Sværhedsgraden på tekst og findeopgaver er tilpas

Andre bøger om samme emne

 Fodbold med flunkerne og Diegos sombrero er andre fodbold-findebøger

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier