EU

Hvad gør Danmark hvis Trump mener det alvorligt?

Europe Direct Odense dykker ned i de potentielle konsekvenser og strategier, som Danmark og EU kan anvende for at håndtere en mulig handelskrig med USA. Bliv klogere på, hvordan diplomati, handelspolitik og internationale regler kan blive afgørende i en tid med højspændt politisk usikkerhed.

Af Thomas L.

Tags

usa toldkrig EU

I disse uger er vi vidner til et højspændt politisk og diplomatisk drama mellem Danmark og USA's 47. præsident Donald J. Trump, efter at sidstnævnte havde gentaget sit ønske fra 2019 om, at USA ønsker at have fuld kontrol over Grønland, ved evt. at købe landet.  

 

Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen forsøgte i første omgang at gyde olie på vandene og ville slet ikke tale om nogen krise. Men efter den danske statsminister Mette Frederiksens telefonsamtale med Trump den 15. januar (Mauricio, 2025), 5 dage før Trumps officielle indsættelse, blev alvorsminerne og retorikken anderledes dystre. 

 

Mette Frederiksen indkaldte allerede dagen efter samtalen de danske erhvervsledere til et møde, for at orientere dem om hvilke handelspolitiske trusler, i form af tariffer, straftold etc. Trump havde truet at ramme Danmark med, hvis Danmark ikke vil acceptere USA's krav. I skrivende stund er det stadig uklart, hvad det præcist er Donald Trump vil opnå, og hvornår han ville være tilfreds med udfaldet af et givent forhandlingsforløb. Derfor vil vi ikke botanisere yderligere i det her, men i stedet vende blikket mod det, som vi faktisk godt kan sige noget om, nemlig hvad der ville ske, hvis Trump gjorde alvor af truslerne. 

 

Netop det scenarie har Tænketanken Europa kastet sig over i en analyse som blev udgivet den 20.januar, dagen for Donald Trumps officielle indsættelse som præsident. 

 

Danmark står ikke alene

Skulle Danmark ende i en handelskrig mod USA, vil det som udgangspunkt være en handelskrig mellem EU og USA. Det skyldes den europæiske toldunion og fælles handelspolitik, som medlemslandene dermed har overgivet kompetencen på disse områder overstatsligt, hvorfor Kommissionen i tilfælde af handelskrig vil træde til. Dermed vil det aldrig være Danmark der alene skulle forhandle og agere i en konfliktsituation med USA. 

 

I stedet vil nøglepersonerne være EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen og den nyudnævnte slovakiske handelskommissær Maroš Šefčovič. Det ville være deres opgave at træde ind i forhandlingsrummet og repræsentere et samlet EU. De interne drøftelser i EU foregår i den såkaldte artikel 133-komite (artikel 133 i traktaten omhandler den fælles handelspolitik), hvor alle medlemslande og kommissionen deltager. 

 

Kommissionen har ”serveretten” i EU-systemet, det er altså dem der fremlægger lovforslag, men medlemslandene skal vedtage dem, og her kræver det således et kvalificeret flertal (Rådet, 2024). Det er måske i det lys vi skal se Mette Frederiksens lyntur rundt i de Europæiske hovedstæder den 28. januar (Türker, 2025).

 

Det kan hurtigt blive et speget forhandlingsspil mellem mange forskellige interesser. Det er nok ikke forkert at antage, at Trump og hans rådgivere kigger på, hvordan handelspolitiske hindringer kan tilrettelægges på en måde, så de både skaber pres på Danmark og splid mellem EU-landene.

To personer, en kvinde og en mand, giver håndtryk til hinanden.
Mette Frederiksen og Donald Trump ved NATO-møde i 2019. - Foto: Shealah Craighead

Den europæiske værktøjskasse

Think Europes analyse peger på en række værktøjer som kan bringes i spil, hvis Trump gør alvor af sine trusler mod Danmark.  

 

Dialog: Det er oplagt i første omgang at søge dialogen med Trump-administrationen, måske der kan landes en mindelig løsning, dette ville uden tvivl være drømmescenariet for den danske regering, som på det sikkerhedspolitiske område historisk har tilpasset sig USA's ønsker (Foldager, 2025).

 

EU's antitvangsinstrument (ACI): Skulle dialog ikke række, kan EU iværksætte ”*Anti-Coercion Instrument” (ACI), som er en metode der kombinerer den fælles handelspolitik med fælles udenrigspolitik, og giver EU mulighed for at reagere langt hurtigere, fordi et kvalificeret flertal i ministerrådet er tilstrækkelig til hurtigt at iværksætte modforanstaltninger, hvor man tidligere skulle igennem en mere langsom og kompleks beslutningsproces. 

 

WTO-sporet: Hvis USA lægger told på varer fra EU, er det et brud på WTO’s regler, og det kan give EU tilladelse til, at foretage proportionelle modforanstaltninger, det gjorde EU sidste gang Trump var præsident og lagde told på blandt andet europæisk stål (Brodthagen Jensen, 2025). En del af de handlemuligheder der findes indenfor WTO, er dog stækket af, at Trump ikke anerkender WTOs regler, og at WTO reelt ikke er funktionsdygtigt fordi selvsamme Trump-administration endnu ikke har udnævnt nye dommere. Derudover er der undtagelsesbestemmelser i reglerne, hvis det drejer sig om sikkerhedspolitiske forhold, og det kan USA derfor bruge som argument for at lægge told på Danmark. 

 

Konklusionen må være, at redskaberne indenfor det europæiske samarbejde, virker mere solide og effektive, mens det globale handelsfællesskab i WTO virker noget mere usikkert. 

 

Hvad den kommende tid vil bringe, er svær at forudse, men det er nok rimeligt sikkert, at Mette Frederiksen holder linjen varm til Berlin og Paris i den kommende tid. 

 

Hele analysen fra Tænketanken Europa kan læses her

Mauricio (2025): "45 minutters samtale: Nu har Mette Frederiksen talt med Trump om Grønland" / Mauricio, Martin. - I: Altinget.dk. - Citeret 30/1-2025 fra https://www.altinget.dk/erhverv/artikel/45-minutters-samtale-nu-har-mette-frederiksen-talt-med-trump-om-groenland
 

Rådet (2024): "Kvalificeret flertal" / Rådet for den Europæiske Union. - Citeret d. 30/1-2025 fra https://www.consilium.europa.eu/da/council-eu/voting-system/qualified-majority/

 

Türker (2025): "Mette Frederiksen er taget på europæiske lyntur for at sammenligne noter med sine kollegaer" / Türker, Selin. - I: DR.dk. - Citeret d. 30/1-2025 fra https://www.dr.dk/nyheder/udland/mette-frederiksen-er-taget-paa-europaeisk-lyntur-sammenligne-noter-med-sine-kollegaer

 

Foldager (2025): "Atomvåben, tvangsforflyttelse og en hemmelig militærbase i Grønland: USA har ageret nogenlunde, som det passer dem, og det har de fået lov til" / Foldager, Jonas. - I: DR.dk. - Citeret d. 30/1-2025 fra https://www.dr.dk/nyheder/udland/atomvaaben-tvangsforflyttelse-og-en-hemmelig-militaerbase-i-groenland-usa-har-ageret

 

Brodthagen Jensen (2025): "Trump rammer Europa med ny told på stål" / Brodthagen Jensen, Louise. - I: DR.dk. - Citeret d. 30/1-2025 fra https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-rammer-europa-med-ny-told-paa-staal