EU

Korte nyheder fra EU - maj 2025

De korte nyheder fra EU handler denne gang om cirkulære og energieffektive produkter i EU, et stort dansk klimaprojekt og et dansk forskningsprojekt, som har udviklet nyt bæredygtigt fiskefoder.

Af Thomas L.

EU-Kommissionen udruller plan, som skal fremme cirkulære og energieffektive produkter i EU

 

Den 16. april 2025 vedtog Europa-Kommissionen en ny plan for at fremme bæredygtige og energieffektive produkter i EU. Planen kaldes Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) og Energy Labelling Regulation.

ESPR blev vedtaget i juli 2024 og bygger på tidligere succeser med EU's ecodesign og energimærkning. Målet er at gøre produkter mere bæredygtige ved at gøre dem lettere at genanvende, reparere og mere energieffektive.

Planen fokuserer på produkter som stål og aluminium, tøj, møbler, dæk og madrasser. Disse produkter er valgt, fordi de har stort potentiale for at bidrage til en cirkulær økonomi. Der vil også blive indført krav til, hvor let elektronik og små husholdningsapparater kan repareres og de bliver tildelt en reparerbarhedsscore som giver information om i hvor høj grad et produkt kan repareres. 

Kommissionen vil også indføre generelle krav til genanvendelighed af elektrisk og elektronisk udstyr. Produktinformation vil blive gjort tilgængelig via et Digital Product Passport eller European Product Registry for Energy Labelling (EPREL).

Ecodesign og energimærkningskrav vil blive fastsat via specifikke regler for hvert produkt eller grupper af lignende produkter. Dette vil involvere grundige undersøgelser og analyser samt inddragelse af interessenter gennem Ecodesign Forum.

Dan Jørgensen, som er energi- og boligkommissær udtaler at: "Mere energieffektive produkter sparer penge for forbrugerne og bringer fordele til hele økonomien. EU ecodesign og energimærkning har allerede bragt €120 milliarder i besparelser for forbrugerne."

 

Stort dansk projekt skal accelerere klimahandlingsplaner

To fynske kommuner, Middelfart og Nyborg, er med i et dansk EU-støttet projekt under navnet LIFE ACT (Action for Climate Transition). Formålet med projektet er at accelerere gennemførelsen af de kommunale klimahandlingsplaner i hele landet. Projektet rummer en lang række lokalt forandrede projekter inden for både forebyggelse, tilpasning til klimaforandringer og synergier mellem de to områder. 

Projektet er støttet med 17 mio. euro og ledes af Aarhus Kommune.

https://webgate.ec.europa.eu/life/publicWebsite/project/details/101147300/45912

https://life-act.eu/om-os/om-life-act/

De lokalt forankrede projekter gennemføres for at finde løsninger på konkrete problemstillinger og for at give inspiration regionalt, nationalt og på EU-niveau. I processen frem mod at finde de bedste klimaløsninger er der f.eks. fokus på opbygning af klimaledelse, borger inddragelse, læring og fælles kommunale indsatser.

LIFE-programmet, som har støttet projektet, har til formål:

  • at understøtte overgangen til en bæredygtig, cirkulær, energieffektiv, klimaneutral og robust økonomi baseret på vedvarende energi. 
  • at beskytte, genopbygge og forbedre kvaliteten af miljøet
  • at standse og vende tabet af biodiversitet
  • at bekæmpe nedbrydningen af økosystemer

Programmet støtter projekter gennem fire delprogrammer: Natur og biodiversitet, cirkulær økonomi og livskvalitet, afhjælpning af og tilpasning til klimaændringer og overgang til ren energi.

https://cinea.ec.europa.eu/programmes/life_en

 

Revolutionerende fiskefoder med havorme på ingredienslisten

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en bæredygtig foderløsning i fiskeopdræt; marine enchytraeider – små orme, der naturligt lever i nedbrudt tang. 

I dag fodres fiskeyngel primært med smådyr som artemia og hjuldyr, som skal have fiskeolie eller alger. Forskning viser, at fisk som pighvar, skrubber og hvidfisk vokser op til 200 procent hurtigere og har lavere dødelighed, når de fodres med disse orme. 

Der er tre gode grunde til at bruge enchytraeider i fiskeopdræt: 

  • Højt indhold af protein, omega-3 og sunde fedtstoffer 
  • Bæredygtig produktion på land, der aflaster havmiljøet 
  • Muliggør bedre tilvænning til tørfoder senere i fiskenes liv 

Projektet har ikke kun forbedret vækst og sundhed hos unge fisk: Det har også vist, hvordan vi med bæredygtige løsninger kan fremtidssikre vandkultur i Europa. Projektet er støttet af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF) og afsluttes i juli 2025. 

Kilde: 

https://pure.au.dk/portal/da/projects/enchytraeids-as-live-feed-for-aquaculture-development-of-mass-pro

https://oceans-and-fisheries.ec.europa.eu/news/seaweed-worms-could-revolutionise-fish-farming-diets-2024-02-05_en