Hvad betyder ”ReArm Europe” for os?

I skyggen af Ukrainekrigen og de geopolitiske forandringer, der blæser henover Europa, fremlagde Europa-Kommissionen i starten af marts en plan for fælles europæiske investeringer i forsvaret kaldet ”ReArm Europe”. Som navnet antyder, handler planen om, at Europa igen skal være i stand til at forsvare sig i en tid, hvor alliancen over Atlanten med amerikanerne synes usikker.

Planen er dog ikke et resultat af et øjebliks panik, men derimod en del af den større plan for de politiske ambitioner i den netop nytiltrådte Europa-Kommission. De fremlagde ved tiltrædelsen den 1. december 2024 en plan med initiativer for de første 100 dage, hvoraf et af initiativerne er en såkaldt ”hvidbog” for, hvordan Europa genopbygger sit forsvar frem mod 2030. Vi har tidligere beskrevet planen med initiativerne.

Tænketanken Europa har skrevet en længere forklaring af begge initiativer, hvidbog og ReArm, og vi vil her præsentere de væsentligste pointer og konklusioner.

Hvidbogen

Hvor hvidbogen er det centrale politiske udspil, er ReArm den mere konkrete model for finansiering.

Hvidbogens grundlæggende tilgang er, at Europa skal kunne klare sig selv i lyset af, at ”den regelbaserede verdensorden er blevet udfordret i sin grundvold”, som det står beskrevet i hvidbogens første afsnit. Ifølge Tænketanken Europa er hvidbogen et klart udtryk for, at EU ikke længere mener, de kan regne med amerikanernes opbakning, samt at EU frygter den russiske aggression i årene frem. Derfor gøres Ukraine også til et nøgleland i rapporten, hvor det nævnes hele 63 gange på de 34 sider.

Hvidbogens ambitioner er, ifølge Tænketanken Europa, følgende:

• At udvikle et samlet fælles europæisk forsvar med alle de nødvendige kapabiliteter, således at EU ikke er afhængig af eksterne partnere.
• At ændre hele tilgangen til forsvarsinvesteringer ved et paradigmeskifte, hvor holdningen fremover skal være handling for at løse kapabilitetsproblemer hurtigt og smidigt, og dermed også tage risici for hurtigt at kunne levere efter behov. Hvor holdningen førhen har været mere tøvende.
• Ukraine skal integreres i det fælleseuropæiske forsvar.

Desuden skelnes der i hvidbogen mellem to horisonter: 1) en kort horisont, der handler om at understøtte Ukraine i deres kamp mod Ruslands aggression, 2) en mellemlang og lang horisont, der omhandler omstilling og oprustning af det generelle forsvar af Europa.

Der identificeres syv særlige kapacitetsområder, som der skal investeres i: luftforsvar, artillerisystemer, strategiske lagre, droner, mobilitet, avanceret forsvarsteknologi og kritisk infrastruktur.

Du kan læse Tænketanken Europas gennemgang af emnet online og har du mod på selv at læse hvidbogen, kan du finde den på kommissionens hjemmeside.

ReArm Europe

ReArm er den finansielle værktøjskasse for EU's politiske ambition om at styrke det fælles forsvar, og ambitionen er ifølge Tænketanken Europa at kunne skabe en finansiering på 800 mia. euro ved at udpege fem konkrete tiltag:

1. Aktivering af den nationale undtagelsesklausul 
2. Nyt finansielt låneinstrument 
3. Omprioritering af samhørighedsmidler og ”STEP” 
4. Øge engagementet i den Europæiske Investeringsbank 
5. Øget integration på de finansielle markeder i højere tempo 

Forklaring: Den nationale undtagelsesklausul er indskrevet i vækst- og stabilitetspagten, hvor man definerer medlemslandenes økonomiske rammer ved at have et loft over, hvor stor gæld og hvor store underskud medlemslandene må have. Undtagelsesklausulen skal gøre det muligt for medlemslandene at fravige kravene for de økonomiske rammer i krisesituationer, som f.eks. en finanskrise, eller som vi senest så med coronakrisen, hvor klausulen blev anvendt. Klausulen er dog også blevet anvendt i forbindelse med den energikrise, der opstod som resultat af krigen i Ukraine, hvorfor kritikere frygter, at en yderligere anvendelse af klausulen kan føre til undergravning af europæisk økonomisk stabilitet. Ifølge Tænketanken Europa forventes det, at Kommissionen vil lægge op til fire års forlængelse.

Forklaring: EU-landene skal ifølge dette forslag stifte fælles gæld på op til 150 mia. euro. En metode, som også blev anvendt i genopretningsfonden under og efter coronakrisen. Ved at låne i fællesskab bliver gælden stiftet til en lavere rente og med EU-budgettet som garanti. På den måde kan lande med høj rente slippe billigere for at optage yderligere lån til forsvar.

Men for de lande med høj troværdighed, der allerede har en meget lav rente, ville et sådant tiltag ikke nødvendigvis være en fordel. Det tæller blandt andet Danmark, Holland, Sverige og ikke mindst Tyskland.

Næste udfordring for dette forslag er, hvorvidt det strider med Lissabontraktaten. I Lissabontraktaten står der nemlig, at EU ikke må finansiere initiativer, som har militære implikationer, dvs. direkte forbindelse til en konflikt. Hvis EU-budgettet skal stilles som garanti, sætter det spørgsmålstegn ved, om det er i konflikt med traktaten.

Samhørighedsmidlerne har ofte været brugt til at understøtte de fattigere EU-lande, således at forskellene mellem landenes økonomiske formåen udlignes. Det har typisk været understøttelse af transportinfrastruktur, små og mellemstore virksomheder samt miljøbeskyttelse. Ved omprioritering skal nogle af disse midler altså gå til investeringer i forsvar.

EU har en platform for strategiske midler kaldet ”STEP”. Her vil man også tage nogle midler fra og fokusere dem på forsvarsrelaterede investeringer i særligt teknologiske løsninger. Midlerne kan ikke direkte bruges til opkøb af militært isenkram, jf. problemstillingen med traktaten fra punkt 2, men kan bruges til infrastruktur og såkaldt dual-use teknologier. Sidstnævnte er teknologier, som både anvendes militært og civilt, som f.eks. kunstig intelligens, bioteknologi (fx medicin), kvanteteknologi (fx krypteret kommunikation) og halvledere (fx i chips).

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har eksisteret siden 1958 og har siden sin grundlæggelse haft til formål at understøtte EU's politiske mål ved at skabe finansieringen i samarbejde med private aktører. Typisk har det været investeringer i infrastrukturprojekter, medicinsk forskning, miljø og energi mv. Ved at indlemme militære investeringer får man derved en stærk medspiller samt tiltrukket private aktører, som f.eks. våbenindustrien.

Dette punkt lyder lidt abstrakt, men det handler ganske enkelt om at gøre transaktioner mellem landene mere flydende og dermed forhindre bureaukrati og reducere omkostninger. På den måde håber man, at det frigiver nogle midler samt bliver nemmere at mobilisere midler til investeringer i forsvar. Førnævnte EIB spiller også en rolle i dette punkt.

Du kan læse hele analysen fra Tænketanken Europa. Ursula von der Leyens pressemeddelelse om ReArm fra den 4. marts er også tilgængeligt digitalt.

Spørgsmålet er dog stadig, om disse initiativer er nok. Der bliver ikke for alvor bragt nye midler i spil, men derimod anviser udspillet nogle eksisterende midler kombineret med nogle nye instrumenter for lånoptagelse. Resten af finansieringen er lagt over til medlemslandene, hvor der altså venter nogle meget vanskelige prioriteringer og slagsmål. 

Brasso Sørensen (2025): Explainer: ReArm Europe. Ditte Brasso Sørensen. Tænketanken Europa. Hentet 28. marts fra https://thinkeuropa.dk/explainer/2025-03-explainer-rearm-europe