Store udfordringer venter det danske formandskab

Alle de store udfordringer skal adresseres i det kommende 7-årige budget, som træder i kraft ved årsskiftet til 2028.

Forhandlingerne begynder under Danmarks formandskab, ja faktisk kan Mette Frederiksen dårligt nå at indstille formandsstolen korrekt, inden Europa-kommissionen allerede i juli kommer med det budget-udspil, som EU-systemet efterfølgende skal forhandle færdigt med deadline ultimo 2027. 

I en analyse fra tænketanken ”Tænketanken Europa” er man nået frem til, at der samlet set mangler 1490 mia. euro i budgetperioden 2028-2034, hvis EU skal kunne finansiere sine behov. Det beløb skal deles op i tre puljer: 1: 1300 mia. til at forbedre EU's konkurrenceevne, 2: 50 mia. i støtte til Ukraine, 3: 140 mia. i udgifter til renter og afdrag på gæld fra genopretningsfonden. 

Draghi og konkurrenceevnen

Draghis rapport udkom i september 2024. Den 400 sider lange rapport indeholdt 170 hovedanbefalinger til investeringer i EU, der skulle medvirke til at styrke den europæiske konkurrenceevne, og det hastede, EU sakker ganske enkelt bagefter lød konklusionen (Tænketanken Europa, 2024). 

Anbefalingerne gik i høj grad på massive offentlige investeringer i grøn energi, samt offentlige investeringer i alt fra innovation, forskning og teknologi, uddannelse og opkvalificering af en stadig skrumpende arbejdsstyrke, digitalisering, samt til investeringer i forsvarskapacitet. 

Det er disse investeringer som løber op i 1300 mia. euro ifølge økonomer i den Europæiske Centralbank (ECB), hvis man udelukkende fokuserer på den offentlige del, som er fokus for denne artikel. Fra det beløb, kan vi dog straks trække 300 mia. da der allerede er afsat midler i det eksisterende budget (2021-2027) til nogle af de anbefalede investeringer. Det efterlader et beløb på 1000 mia. 

Hvor kommer indtægterne fra?

Hvem skal betale og med hvilke midler? De 1000 mia. kunne godt betales af de enkelte medlemslande. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har allerede bestilt en gennemgribende analyse af medlemslandenes investeringsbehov og udfordringer, af den nytiltrådte budgetkommissær, polske Piotr Serafin. 

Men allerede her løber EU ind i det første problem: underskud. Mange EU-lande døjer med store budgetmæssige underskud og øget gæld siden Corona-årene: 

Som graferne illustrerer, har mange lande overordentligt svært ved at overholde EU's konvergenskriterier, som er økonomiske krav der skal sikre en stabil Euro-zone. Ifølge de krav er grænsen for offentligt underskud -3 % af BNP og gælden må højest udgøre 60 % af BNP. Hertil skal så bemærkes, at EU's vækstrate henslæber sig marginalt over 0 %. 

Derfor har flere statsledere argumenteret for, at investeringerne i højere grad skal dækkes af større brug af EU's budget. Her støder vi ind i en klassisk budgetkonflikt mellem EU-landene: de spareivrige og strukturfondslandene. 

Lidt groft er der tale om de nordiske spareivrige lande, heriblandt Danmark, der ønsker at fastholde et stramt EU-budget, med et udgiftsloft på 1 % af bruttonationalindkomsten (BNI). Et udgiftsloft på 1% af BNI betyder, at EU ikke må have større udgifter end det der svarer til 1% af EU's samlede BNI. I stedet ønsker de spareivrige lande at omprioritere EU-budgettet, så færre midler går til EU's strukturfonde til fordel for investeringer i forskning og udvikling etc. Strukturfondene er dem der typisk har været anvendt til at udvikle regionalt samt udligne udviklingsforskelle mellem EU-landene, samt løse udfordringer med landdistrikter og fiskeri. 

Strukturfondene udgør omkring en tredjedel af EU's budget, og med landbrugsstøtten når vi op lige over 60 %. Det er størrelsen af disse strukturfonde, som den anden gruppe af ”strukturfondslande” ønsker at bevare, hvorfor de foreslår at øge udgiftsloftet over de 1% af BNI, så nye investeringer ikke medfører besparelser på strukturfondene. Denne gruppe er repræsenteret af de nyere syd og østlige medlemslande. 

I forbindelse med forhandlingerne om det nuværende budget (2021-2027), blev kompromiset et udgiftsloft på 1,1 % af BNI samt en genopretningsfond på op til 750 mia. Euro, svarende til ca. 75 % af EU's budget. Med genopretningsfonden var det nu for første gang muligt for et medlemsland at modtage midler fra EU, som var finansieret af fælles lån. Regner man disse midler med i EU's samlede udgiftsramme, udgør lidt over halvdelen af udgifterne de ønskede investeringer. Skulle den grad af finansiering opnås med det nye budget, kræver det nye lånemekanismer, men i skrivende stund er denne del noget uklar. Men det kan måske blive nødvendigt at hæve udgiftsloftet, anbefalinger fra tænketanken Bruegel lyder på 2%.  

Kort opsummeret. Skal EU finansiere de ønskede investeringer, har man følgende redskaber til rådighed: 

1. Beskære nuværende udgifter til strukturfondene og landbrugsstøtten. 
2. Øge udgiftsloftet
3. Videreføre genopretningsfonden i en ny form

Da medlemslandenes betaling til EU-budgettet skal være af ”egne indtægter”: dvs. komme fra indtægter i form af skatter og afgifter, hvorfor et EU-land ikke må betale sin andel af EU-budgettet med lånte penge. Loftet for det beløb er lige nu 2%. Det skal skabe stabilitet og tillid til den europæiske økonomi, fordi det modvirker at et medlemsland skal låne for at betale, men det sætter landenes budgetstyring i stramme tøjler. 

Renter og Ukraine

Som om der ikke var problemer nok, har den kvikke læser jo nok bemærket, at denne artikel indledte med beløbet 1490 mia. Vi startede med investeringsbeløbet på 1300 mia. som blev reduceret til 1000 mia. Dertil skal vi så lægge 190 mia., altså samlet 1190 mia.

De 190 mia. var fordelt på renteudgifter og Ukraine. 

Lad os tage renteudgifterne først. Her vurderes det, at der for budgetperioden 2028-34, vil være renteudgifter for ca. 140 mia. kr. Det beløb er højere end hidtil antaget, og det presser EU landenes økonomi yderligere, fordi det skal betales med ”egne indtægter”. 

Renteudgifterne skal så lægges oven i udgifterne til Ukraine. Den lyder på omkring 50.mia. i enten direkte støtte eller via lavtforrentede lån. Der er her tale om udgifter til infrastruktur, genopbygning og civile formål. Som traktaterne fortolkes i dag, er det nemlig ikke tilladt at bruge EU-budgettet til initiativer som har militære implikationer, dvs. direkte forbindelse til en konflikt (Brasso Sørensen, 2025).

Hvor skal pengene komme fra

Det skulle gerne stå klart nu, at den europæiske økonomi er udfordret. Men ”Tænketanken Europa” har et bud på finansieringsmuligheder:

• Fastholdelse af udgiftsloft på 1,1 % af BNI: 215 mia. 

  Alene en fastholdelse vil øge indtægten, idet inflationen øger det nominelle beløb. 

• Ukraine-fond: 350 mia. 

  Da EU ikke kan bruge budgetmidler til indkøb af våben og ammunition til Ukraine, såvel som direkte investeringer i Ukrainsk våbenproduktion, arbejdes der lige nu i kulisserne på at oprette en særskilt investeringsfond udenom det normale EU-system, med deltagelse af villige lande, som på den måde kunne medvirke til at investere i forsvarsmateriel på mellemstatsligt niveau. På den måde kunne ikke-EU-lande som Norge og Storbritannien deltage, og neutrale EU-lande kunne undlade, uden større slagsmål. Det minder om den såkaldte fredsfacilitet fra 2021 (Brasso Sørensen & Wentzer, 2024), men mere fleksibel. Tænketanken antager, at det lykkedes at rejse 350 mia. til dækning af investeringsbehovet. 

• Besparelser og ændringer i landbrugsstøtte og strukturfonde: 85 mia. 

  Strukturfondene har den positive virkning, at den udvikler de fattigere lande og udligner velstandsforskellene, hvorfor der ikke er opbakning til store besparelser. Men det ville give mening i højere grad at fokusere midlerne på de fattigere lande, og det kan frigive 27 mia. I landbrugsstøtten kan man undlade af prisregulere tilskuddene, hvilket giver 40 mia. Dertil kan man lave nogle omprioriteringer på budgettet der giver de sidste mia. 

Opsummeret ser udfordringen således ud

Merudgifter for budgettet 2028-2034

• Investeringsbehov: 1300 mia.
• Renteudgifter: 140 mia. 
• Ukraine: 50 mia. 

I alt: 1490 mia. 

Indtægtsmuligheder:

• Overførte midler fra forrige budget: 300 mia. 
• Fastholdelse af loft på 1,1 % af BNI: 215 mia. 
• Ukraine-fond: 350 mia. 
• Besparelse på landbrugsstøtte og strukturfonde: 85 mia. 

I alt: 950 mia. 

Det efterlader et finansieringsbehov på 540 mia. oven i at medlemsstaterne allerede skal lægge 215 mia. for fastholdelse af 1,1 % af BNI. Samtidigt med at mange lander har underskud, lav vækst og for høj gæld. 

Der er nok at tage fat på for Mette Frederiksen fra 1.juli 2025. 

Kilder:

Brasso Sørensen, D. & Wentzer, A. (2024, 13. marts). Forud for EU-topmøde: Afgørende for Ukraine med en ny fredsfacilitet. Tænketanken Europa. Hentet 19. januar 2025 fra https://thinkeuropa.dk/brief/2024-03-forud-for-eu-topmoede-afgoerende-for-ukraine-med-en-ny-fredsfacilitet

Brasso Sørensen, D. (2025, 6. januar). Europa kan ikke bygge sit forsvar på fælles gæld. Tænketanken Europa. Hentet 19. januar 2025 fra https://thinkeuropa.dk/debatindlaeg/2025-01-europa-kan-ikke-bygge-sit-forsvar-paa-faelles-gaeld

Schmidt, J. H. (2025, 11. februar). Hvordan skal EU's næste syvårige budget tackle Europas udfordringer? Tænketanken Europa. Hentet 19. februar 2025 fra https://thinkeuropa.dk/notat/2025-02-hvordan-skal-eus-naeste-syvaarige-budget-tackle-europas-udfordringer

Tænketanken Europa (2024, 10. september). EU's super Mario fremlagde rapporten, der skal bane vejen for en styrket konkurrenceevne i Europa. Tænketanken Europa. Hentet 19. februar fra https://thinkeuropa.dk/notat/2024-09-eus-super-mario-fremlagde-rapporten-der-skal-bane-vejen-for-en-styrket