De tidsrejsendes litterære klub
Over fire mødegange går klubben i dybden med et tema og diskuterer litteratur og relevante emner. De tidsrejsendes litterære klub tilbyder dig én litterær rejse pr. sæson. Er du en eventyrer og tør udforske forskellige historiske tider i litteraturen, er denne klub måske noget for dig.
Temaklub ’De tidsrejsendes litterære klub"
“Fra Land til By: livets mangfoldighed og menneskets kamp i livet”
I denne sæson dykker vi ned i fire romaner, der hver især udforsker menneskets kamp mod sociale og personlige udfordringer.
Vores rejse går fra det victorianske Englands sociale hierarkier til de danske landbosamfunds udfordringer og videre til storbyens barske realiteter.
Vi drøfter temaer som ambition, klassekamp, fællesskab og identitet, og hvordan disse påvirker hovedpersoners liv og valg.
Vi mødes følgende fire tirsdage kl. 16.30 i Borgernes Hus
Tirsdag d. 4. februar: Vi debatterer Store forventninger af Charles Dickens
Tirsdag d. 11. marts: Vi debatterer Gyldholm af Johan Skjoldborg
Tirsdag d. 8. april: Vi debatterer Fiskerne af Hans Kirk
Tirsdag d 6. maj: Vi debatterer Barndommens gade af Tove Ditlevsen
Biblioteket sørger for at bestille materialerne hjem.
Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 10. december. Tilmelding
Vær opmærksom på, at der kun er plads til 12 deltagere, derfor er temaklubberne ofte fyldt op inden tilmeldingsfristens udløb.
For spørgsmål kan du kontakte Maria Orup Kristensen
Om De Tidsrejsendes litterære klub
De tidsrejsendes litterære klub er for dig, der gerne vil prøve kræfter med en læseklub, men ikke har lyst til at forpligte dig for en længere periode. Over fire mødegange går klubben i dybden med et emne og diskuterer litteratur og relevante emner.
De tidsrejsendes litterære klub tilbyder dig én litterær rejse pr. sæson. Er du en eventyrer og tør udforske forskellige historiske tider i litteraturen, er denne klub måske noget for dig.
I de tidsrejsendes litterære klub kan vi både læse original litteratur fra perioden og nutidige fortolkninger - og vi læser skønlitterære og faglitterære tekster. Vi læser primært på dansk.
Der vil altid være en bibliotekar, der deltager i møderne, og vi har på forhånd udvalgt, hvilke bøger og tekster der skal læses.
Biblioteket stiller bøgerne til rådighed og udleverer artiklerne. Det er gratis at deltage, men du skal være medlem af Odense Bibliotekerne.
Du tilmelder dig én sæson ad gangen.
Tidligere temaer i De tidsrejsendes litterære klub:
Jane Austen
Victoriatiden
Renæssancen
Kolonisering
Oplysningstiden
Naturvidenskab
Mennesket bag kunsten
Herskab og tjenestefolk
Naturen i litteraturen
Livet i Sydstaterne
Manhattan
Krig og flugt set med tyske øjne
Citat:
Rane Willerslev, Perspektiv:
”- ..så historien er ikke bare en primitiv fortid, vi skal lægge bag os; det er også vores fremtid, og vi kan bruge historien til at se på vores eget liv og hente redskaber til at tackle udfordringer.”