tilbage
Hent billede
Af Rob Bowden (2006)
Detaljer
Type:
Bog
Format:
illustreret i farver
Sprog:
dansk
Emne:
Opstilling:
69.84 (Vandforsyning)
Originaltitel:
Water supply
ISBN nr.:
87-627-0833-3, 9788762708334
Udgave:
[1. oplag] (2006)
Omfang:
48 sider
Forlag:
Flachs
Målgruppe:
børnematerialer
Alder:
fra 14 år
Anmeldelse
Lektørudtalelse
2006
Ingrid Martlev
Dette er den anden bog i serien Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget?. Den første handlede om "fedme" begge problemer, som i høj grad er menneskeskabte og alvorlige. De syv kapitler indledes med et fremtidsscenarie, der foregår i 2020-2025, hvor kapitlets problematik sættes på spidsen. Emnerne er: vandmangel, vandudvinding, naturpåvirkning i forbindelse med fremskaffelse af vand til mennesker og landbrug, forurening af vandet og kampen om vandet. De sidste kapitler handler om, hvordan vi kan/skal blive bedre til at udnytte vandet samt vand som en menneskeret. De alvorlige problemstillinger er beskrevet objektivt med vægt på alles fælles ansvar for fremtiden. Problemerne med vandforsyningen i fremtiden belyses med eksempler fra hele verden. Bogen lægger i høj grad op til debat, og hvert kapitel afsluttes med nogle cases, som der er forslag til løsning af bagerst i bogen. Det er et meget vigtigt og alvorligt emne at tage op i undervisningen, og det kan rummes inden for "fælles mål" for samfundsfag. Teksten er læsevenlig fra 14 år, men kræver nogen geografisk baggrundsviden. Foruden fotografier består illustrationerne af statistikker og forskellige grafiske fremstillinger. Alle illustrationer har tekst. Bagerst er der stikord, ordliste samt henvisning til flere informationer. Bogen er anvendelig i forbindelse med undervisning i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne