tilbage
Hent billede
Af Ole Lund Kirkegaard (2004)
Topper finder en magisk blyant. Det han skriver med den, forsvinder igen. Det skal hans ven Viggo se. Topper tegner et næsehorn på væggen, men nu sker der noget ganske andet!
Detaljer
Type:
Bog
Format:
illustreret i farver
Sprog:
dansk
Genre:
sjove bøger
Opstilling:
sk (Skønlitteratur)
ISBN nr.:
87-02-02783-6, 9788702027839
Udgave:
4. udgave, 6. oplag (2010)
Omfang:
86 sider
Forlag:
Gyldendal
Målgruppe:
børnematerialer
Alder:
fra 5 år
Forfatterportræt
Ole Lund Kirkegaard
For et halvt århundrede siden udgav Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) sin første bog, som præsenterede et nyt barndomssyn og med det samme blev en favorit blandt store og små læsere. Med morsomme og kæk...
Anmeldelse
Lektørudtalelse
2004
Birgit Hald
Efter 32 år som kendt og elsket højtlæsningsroman skal historien om næsehornet Otto, der træder levende ud af Toppers tegning på væggen, have en lektørudtalelse i anledning af at den er kommet i en ny udgave med farvelagte illustrationer. Når man læser romanen, mærkes alderen bestemt ikke. På nogle punkter er det tydeligt at den foregår for en del år siden, men den kunne ligeså godt være skrevet for nylig. Det er en underholdende og fantasifuld historie der stadig vil fryde både børn fra 5-6 år og oplæseren. Den er fyldt med sjove episoder og farverige personer, og provinshavnemiljøet omkring dem er fint ramt uden at være detaljeret. Teksten, der er præget af en hel del dialog, har en dejlig lun tone og en afdæmpet humor. Bogen har fået nyt og mere lækkert layout. Siderne er nu af glittet papir, og frem for alt har Maya Bang Kirkegaard farvelagt de sjove og karakteristiske illustrationer med pæne, douce farver. (Det undrer mig bare at brandbilen er blå.) Forsidetegningen er ændret til den illustration hvor Topper tegner næsehornet og rammer derved det mest centrale i romanen. En tilsvarende udgave af romanen findes i Alle de andre rødder bd. 2. fra 2001