“Køb, køb, køb!” Får EU råd til andet end krudt og kugler?

Euro
Deo.dk
EU er lige så klare i mælet som Mette Frederiksen tilbage i februar: Der skal oprustes, og det skal gå tjept. Beløb som 1.000 milliarder euro har været nævnt, hvis EU skal kunne tage hånd om sin egen sikkerhed, men har Unionen så stadig råd til f.eks. klima, landbrug, udvikling og forskning?
Dato
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Kræver tilmelding: Gratis
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark

Finansieringen til oprustningen i Europa og hvad det kommer til at betyde for budgettet til andre områder er blot nogle af de vigtigste spørgsmål forud for EU’s flerårige budgetforhandlinger for 2028-2034, hvor Danmark i efteråret står til at skulle spille en hovedrolle, når vi overtager EU-formandskabet. 

Er gæld den nye normal?  

De forøgede udgifter medfører et finansieringsunderskud på cirka 1.000 milliarder euro, og med det følger det velkendte spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra?  

Der vil med garanti opstå store uenigheder blandt medlemslandene om kilderne til den øgede finansiering, og da en række af de centrale EU-lande samtidig ikke kan trække yderligere ud af de nationale budgetter, diskuteres fælles gældsoptagelse som en reel mulighed. Dette er dog heller ikke et ubetinget populært forslag. 

Historisk set er forslaget om fælles gæld også nye toner i EU, hvor økonomisk mådehold traditionelt set ellers har sat dagsordenen. Siden Trumps indsættelse har EU imidlertid slået sig stærkere ind på den kurs, der først så dagens lys under Covid-pandemien: Finansiering via optagelse af fælles gæld. De nylige forsvarslån er således en gentagelse af EU’s strategi under Covid-krisen. Men gældsposterne fra coronalånene er i forvejen store, og yderligere gæld kan risikere helt at udhule EU’s budget. Derfor er det sandsynligvis nødvendigt at finde finansiering fra andre kilder; blandt andet diskuteres der særlige afgifter eller selskabsskatter.  

Danmark skal svinge taktstokken 

Danmark har til efteråret formandskabet for EU-Rådet, når de notorisk svære budgetforhandlinger påbegyndes. Det betyder, at Europaminister Marie Bjerre og resten af regeringen har en stor opgave foran sig, når de skal være med til at svinge taktstokken og finde finansieringen til den næste femårige budgetperiode.  

Vi ser nærmere på Danmarks rolle som formand i EU-Rådet: Hvilke ansvarsområder har man, og hvordan griber man traditionelt set budgetforhandlingerne an? Derudover ser vi også nærmere på den igangværende debat om finansieringen af EU: Hvilke alliancer og interesser gør sig gældende under forhandlingerne – og hvor lander det hele henne?  

Arrangementet afholdes i samarbejde med Demokrati i Europa Oplysningsforbundet.