EU

EU's konkurrenceevnekompas

EU har udviklet et konkurrenceevnekompas for at genvinde sin konkurrenceevne og sikre velstand i en verden præget af magtrivalisering og teknologisk konkurrence.

Af Thomas L.

Konkurrenceevnekompasset er i bund og grund en strategi for hvordan EU skal genvinde sin konkurrenceevne og fungerer samtidig som en ramme for kommissionens arbejde fremover. 

Kompasset er struktureret i to hoveddele: omstillingsforudsætninger og horisontale katalysatorer. Omstillingsforudsætningerne fokuserer på de nødvendige betingelser for at fremme innovation og produktivitet, mens de horisontale katalysatorer omfatter tværgående initiativer, der understøtter disse betingelser. Formålet med konkurrenceevnekompasset er at styrke EU's økonomi og sikre en bæredygtig fremtid.

Omstillingsforudsætningerne omfatter innovation, dekarbonisering og afhængighed.

Innovation: EU har en talentfuld arbejdsstyrke og en stor pulje af privat kapital, men mangler innovation. For at øge produktiviteten skal EU investere i færdigheder og fjerne hindringer for oprettelsen af nye virksomheder. Der skal skabes bedre muligheder for at udnytte patenter kommercielt og fremme samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv.

Dekarbonisering: EU har sat sig som mål at blive en dekarboniseret økonomi inden 2050, dvs. en økonomi, som baserer sig på vedvarende (ikke-fossile) energikilde. For at nå dette mål skal EU fremskynde omstillingen til ren energi og investere i energiinfrastruktur. Der skal udvikles pionermarkeder og politikker for at belønne pionerer inden for ren produktion.

Afhængighed: EU skal være mindre afhængige af enkelte lande ved at sprede forsyningskæderne ud på flere partnere. Det skal ske gennem partnerskaber, som sikrer leverancer af råmaterialer, grøn energi, bæredygtig transportbrændstof og grøn teknologi fra hele verden. 

De horisontale katalysatorer er forenkling af regler, det indre marked, finansiering, fremme af færdigheder og kvalitetsjob og koordinering af politikker.

Forenkling og regulering: Regelbyrden er en stopklods for EU's konkurrenceevne. Der skal gøres endnu mere for at mindske bureaukratiet og skabe enklere regler og hurtigere administrative procedurer. Kommissionen vil levere en hidtil uset forenklingsindsats og fastsætte ambitiøse mål for reduktion af indberetningsbyrden.

Det indre marked: Det indre marked spiller en vigtig rolle for EU's konkurrenceevne. Der skal fjernes hindringer for den fri bevægelighed af varer, tjenester, kapital og mennesker. En horisontal strategi for det indre marked skal skabe en mere moderne styringsramme og forhindre fragmentering.

Finansiering af konkurrenceevne: EU står over for et massivt finansieringsbehov for at opfylde de aftalte målsætninger. Der skal mobiliseres private investeringer og dirigeres offentlig finansiering de rette steder hen. Kommissionen vil fremlægge en strategi til en opsparings- og investeringsunion.

Færdigheder og kvalitetsjob: EU skal opkvalificere og omskole arbejdsstyrken for at muliggøre overgangen til nye job og erhverv. Der skal skabes en union med færdigheder, hvor der fokuseres på investeringer, voksenuddannelse og livslang læring. Kommissionen vil præsentere en plan for kvalitetsjob.

Koordineringsværktøj for konkurrenceevne: Kommissionen vil foreslå et nyt redskab til koordinering af konkurrenceevnen for at håndtere fælles prioriteter relateret til konkurrenceevne. Dette værktøj vil bidrage til gennemførelsen af nye vidtrækkende initiativer og grænseoverskridende projekter med europæisk merværdi.

Reaktionerne på konkurrenceevnekompasset har især handlet om regelforenklingen og dette initiativ falder i god jord hos virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder. Til gengæld frygter de grønne organisationer at forenklingen vil skade den grønne omstilling. 

Konkonkurrenceevnekompasset bliver som nævnt i indledningen en rettesnor for kommissionens arbejde de næste fem år. Skal initiativerne i konkurrenceevnekompasset gennemføres er kommissionen afhængig af, at både EU-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union (dvs. ministerrådet) medvirker positivt. EU-Kommissionen opfordrer da også netop disse to parter plus arbejdsmarkedets parter til at tilslutte sig konkurrenceevnekompasset og bidrage aktivt til gennemførelsen af de initiativer, det indeholder.

 

Kilder:

EU-Kommissionen (2025): MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET: Et konkurrenceevnekompas for EU. Hentet d. 8. april 2025 fra https://commission.europa.eu/document/download/10017eb1-4722-4333-add2-e0ed18105a34_en

EU-Kommissionen i Danmark (2025): EU's konkurrenceevne. Hentet d. 8. april fra https://denmark.representation.ec.europa.eu/news/eus-konkurrenceevne-2025-01-29_da

Rådet for den Europæiske Union (2025): Konkurrenceevnekompas. Hentet d. 8. april 2025 fra https://www.consilium.europa.eu/da/policies/competitiveness-compass/